Kan I bestå POLITI-testen?

/, Nyt fra forbundet/Kan I bestå POLITI-testen?

(Kilde: DIF)

Hvordan organiserer I bedst gruppeopdelt træning for voksne, så I ikke bryder forsamlingsforbuddet og risikerer bøder? Hvad er reglerne for tilskuere? Kan I have tilskuere til træning, og hvordan kan I i så fald sikre, at det sker forsvarligt?

Spørgsmålene er mange. Rigtig mange. Og med god grund. For Selvom der er stor gælde over, at foreningsidrætten kan forsætte trods de nye corona-restriktioner, er reglerne komplicerede og gråzonerne mange.

I kølvandet på, at DIF – torsdag den 29. oktober – blev klar med de justerede fælles retningslinjer for DIF, DGI og Firmaidrætten, har spørgsmålene især omhandlet, hvor mange man må være samlet 10, 50 eller 500 personer.

Det er med god grund, for overtrædelse af forsamlingsforbuddet kan i yderste konsekvens resultere i bøder.

DIF har derfor samlet deres bedste råd til, hvordan I som klub selv kan foretage disse vurderinger på en ansvarlig måde.

DIF kalder det ”POLITI-TESTEN”. Det vil nemlig altid være en meget konkret vurdering, om det gældende forsamlingsforbund er overholdt eller ej uanset DIF’s retningslinjer. Politiet vil ofte skulle foretage denne vurdering på et kort øjeblik. Det syn, der møder dem, vil danne basis for deres konklusion.

Råd nr. 1: Klar og effektivt adskilte grupper
Det er forsat muligt at sektionsopdele træningen i grupper på maksimalt 10 personer for voksne, hvis grupperne er tydeligt og effektivt adskilt med f.eks. en skillevæg, afspærringstape eller kegler (ikke bowlingkegler, men plastic kegler til sport og fitness – eventuelt af denne type: klik her) DIF’s anbefaling er, at der er mindst to meters afstand mellem grupperne. En afstand svarende til en banebredde vil betyde, at der er cirka to meter mellem to atleter målet fra næse til næse. Hvis der samtidig holdes tilbage for en atlet til venstre, uanset den tomme bane mellem to grupper, vil der altid være mere end to mener mellem grupperne.

Grupperne kan enten selvtræne, eller der kan være en træner, der står for træningen. Som noget nyt, åbner de nye retningslinjer op for, at en træner godt må have ansvar for træningen/aktiviteterne i flere gruppe, hvis grupperne er tydeligt og effektivt adskilt som ovenfor beskrevet. Træneren må desuden kun være fysisk placeret i den ene af grupperne og må således ikke have kontakt med personerne i en anden gruppe. En træner i bowlingsporten kan derfor ikke have ansvar for træningen/aktiviteterne i flere grupper!

Testspørgsmål – Råd nr. 1:

Vil det være tydeligt for politiet:

  • at der er tale om forskellige grupper?
  • at grupperne tydeligt og effektivt er adskilt med f.eks. en skillevæg, afspærringstape, plastic kegler eller lignende?
  • at der ikke er personer, som bevæger sig fra gruppe til gruppe?

Råd nr. 2: Lav en struktureret plan for tilskuere
Det er tilladt at have tilskuere ved både, mesterskaber/stævner, turnering og træning. Dette er en mulighed, som mange forældre eller klubkammerater typiske gerne vil benytte sig af.

Vælger I at tillade tilskuere, bør I lave en plan, som sikrer, at I kan overholde følgende:

  • Tilskuerne skal have en fast plads og skal sidde ned under hele mesterskabet, stævnet, turneringen eller træningen. Kortvarigt besøg i f.eks. cafe m.v. kan forsvare, at man forlader sin plads.
  • De faste pladser kan enten være på f.eks. en tribune eller en medbragt klapstol.
  • Tilskuerne skal være placeret med næsen i samme retning alle sammen, og der skal være mindst én meters afstand til hinanden, ligesom der skal være mindst 2 m2 areal pr. tilskuer.
  • Tilskuerne må ikke have kontakt med de atleter, der er aktive (i konkurrence eller træning) – det gælder også for forældre.
  • Eventuelt forplejning skal indtages på de faste pladser med mindre, der er offentlig tilgængelige cafeterier eller restauranter i idrætsfaciliteterne.

Testspørgsmål – Råd nr. 2:
Vil det være tydeligt for politiet:

  • at der er tale om tilskuere – det vil sige, kan I f.eks. sikre, at børnene ikke løber frem og tilbage mellem konkurrence- og/eller træning og forældre på tilskuerpladserne?
  • at tilskuerne placerer sig med den nødvendige afstand til hinanden og med næsen i samme retning?

Råd nr. 3: Nødvendige voksne i børn og unge grupper til og med 21 år (forsamlingsforbud på 50 personer)
Der gælder et forsamlingsforbud på 50 personer ved idrætsaktiviteter for børn og unge til og med 21 år inklusiv ”nødvendige voksne”.

Men hvad er en ”nødvendig voksen”? Ok kan man presse citronen en smule og f.eks. hævde, at én person på 22 år, er ”nødvendige voksen”, fordi vedkommende er blevet forfremmet som hjælpetræner.

DIF’s klare anbefaling er, at i ikke presser citronen. Det er brandærgerligt, at holdkammerater på 22 år ekskluderes fra fællesskabet og træningen for en periode. Men det er prisen der desværre må betales for at holde en stor del af vores børn og unge-idræt i gang. Hvis blot én personer på 22 år deltager i børn og unge-idræt gælder forsamlingsforbuddet på 10 personer med det samme.

DIF’s bedste råd er, at I kun forsætter med de ”nødvendige voksne”, der var behov for før de nye restriktioner bliver indført.

Testspørgsmål – Råd nr. 3:

  • Vikker det plausibelt, at der er mere end en til to voksne trænere på et ungdomshold?
  • Virker det nødvendigt med forældredeltagelse til børn over 12?

Har du spørgsmål?
Så find uddybende forklaringer her:

Har du yderlige spørgsmål om corona i forhold til bowlingsporten, så skriv til corona@bowlingsport.dk

Med sportslig hilsen
Bestyrelsen

Oprettet af | 2020-11-02T19:42:10+01:00 2. november 2020|Covid 19, Nyt fra forbundet|